Hvornår og hvordan?

For at opnå en god beskyttelse mod sæsoninfluenza skal immunforsvaret være aktiveret og parat, når influenzasæsonen begynder i slutningen af december. Vaccination skal derfor finde sted i perioden fra oktober til begyndelsen af december.

For 2011 sæsonen starter det offentlige tilskud til vaccination den 1. oktober. Fra denne dag og til og med den 31. december kan alle risikopatienter modtage gratis vaccination.

Vaccinationen udføres ved et stik i skulderåget eller overarmen. Vaccinen gives med en steril engangskanyle med en meget tynd nål, de fleste mærker slet ikke at de bliver stukket. Man bør ikke blive vaccineret hvis man er allergisk over for æg, da vaccinen er produceret på æggeproteiner. Har man feber på vaccinationsdagen, bør vaccinationen blive udskudt.